" /> Program 25-26 | Silkeborg Teater
Velkommen i det levende teater!
Foto af fortæppe
Silkeborg Teater
  • © 2022 Silkeborg Teater Kontakt os 0

Silkeborg Teater

Stacks Image 106
Medlem af Silkeborg Teater 2025/26
Med et medlemskab af Silkeborg Teater kan du opnå rabatter på forestillinger arrangeret af Silkeborg Teater.
  • Nogle af dine fordele er:
    • Dit medlemskab gælder sæsonen 2025/2026.
    • Dit personlige medlemskab giver adgang til køb af én billet med 30% rabat pr. forestilling. Rabatten gives ikke på billetgebyret.
  • • Dit familiemedlemskab er personligt og giver adgang til køb af
    to billetter med 30% rabat pr. forestilling. Rabatten gives ikke på billetgebyret
    • Ekstraordinære medlemstilbud som ikke fremgår andre
    steder.


Endnu en dag i Guds Skaberværk
Tirsdag den 24. februar 2026 kl. 19.30 Teatersalen
Stacks Image 1357

– Katrine Marie Guldagers anmelderroste roman om sorg, selvværd og omsorg som teater
Lotte ligger søvnløs i sin lejlighed. Hun er forladt af sit livs kærlighed, Mikael, og hun er tilmed blevet fyret fra sit arbejde som socielrådgiver. Pludselig ringer Mikaels voksne søn, som ikke kan få fat i sin far. De finder Mikael død i sin lejlighed. Sammen kaster de sig ud i at opklare Mikaels mystiske død. Samtidig træder hun ufrivilligt ind i naboens stormombruste ægteskabsdrama.
Medv.:  Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze Producent:  Det Kongelige Teater Foto: Simon Heger Knudsen
Nummererede siddepladser, Teatersalen, Jysk Musikteater Tirsdag, d. 24. februar 2026, kl. 19.30 Varighed: Ca. 90min. uden pause

Måske Ku’ Vi?
Torsdag den 5. marts 2026 kl. 19.30 Kedelhuset
Stacks Image 1372

– en Sebastian-cabaret
I anledning af Sebastians 75 års fødselsdag blev den ikoniske og flere gange udsolgte  Sebastian-cabaret genopsat på Café Liva i efteråret 24. Sebastians sange præsenteres i alle dens afskygninger og tegner et sørgmuntert skarpt satirisk og crazyhumoristisk portræt af Danmark gennem de sidste 50 års udvikling og måske afvikling af velfærdssamfundet.
Medv.:  Mette Markmann, Jacob Morild, bassisten Søsser von Bulov og pianisten Morten Wedendahl Producent:  Café Liva Foto: Brita Fogsgaard
Unummererede siddepladser, Kedelhuset Torsdag, d. 5. marts 2026, kl. 19.30 Varighed: Ca. 100min. inkl. pause

Sigurds Rumrejse
Tirsdag den 17. marts 2026 kl. 18.00 Teatersalen
Stacks Image 1387

– en teaterkoncert in space for hele familien
Hvor stort er rummet? Hvordan er det at komme derud? Findes der liv andre steder end på jorden? Sigurds rumrejse bringer os på en eventyrlig rejse ud i rummet. Med digital teknologi vil vi opleve tredimensionelle galakser og planeter og selveste Andreas Mogensen medvirker som hologram. Han har nemlig lavet film til forestillingen på Den Internationale Rumstation. Forestillingen er blevet til i samarbejde med DTUspace og er støttet af NOVO NORDISK-FONDEN.
Medv.:  Sigurd Barret, Eskild Dohn, Mikkel Riber, Eddi Jarl, Sandra Bothmann og børnedansere. Producent:  Sigurd Barretts Teaterproduktion Foto: Mike Reuter
Nummererede siddepladser, Teatersalen, Jysk Musikteater Tirsdag, d. 17. marts 2026, kl. 18.00 Varighed: Ca. 110min. inkl. pause

Far Flytter Ind
Tirsdag den 24. marts 2026 kl. 19.30 Teatersalen
Stacks Image 1402

– en komedie om voksne børn, barnlige forældre og deres fælles bagage
Det er aldrig nemt for voksne børn at flytte hjem til deres forældre, men er det lettere, hvis det er forældrene, der flytter hjem til deres børn??
I komiker og tekstforfatter Sebastian Dorsets komedie tackler karaktererne det med humor og rappe replikker, når den hårdtarbejdende jurist, Gustav, og hans hjemmearbejdende karriere-hustru, Astrid, skal håndtere, at Gustavs far og dernæst Astrids mor flytter ind hos dem. Man klarer nok at holde familien ud i strakt arm under korte besøg ved højtiderne, men hvordan tackler man en hverdag på tværs af generationer og temperamenter, når nu livets tilfældigheder tvinger de to generationer ind under samme tag.
Godt nok er der både hus-og hjerterum hos Gustav og Astrid, men kærligheden sættes på prøve i det daglige samvær med aldrende forældre, som opfører sig som forkælede teenagere. Gustavs far, Jørgen, har aldrig taget rollen som far på sig, til gengæld er han lidt for glad for vin og vældig glad for kvinder. Astrids mor, Joan, navigerer ubesværet i sit kaotiske kærlighedsliv, men tåler dårligt en smule uorden i sin datters hjem. Det bliver ikke nemmere af, at Jørgen og Joan får mere end almindelig svigerforældre sympati for hinanden, samtidig med at møgsager vælter ind over juristsønnen, og datterens fusionsforhandlinger går i hårknude.
Hvem er forældre for hvem – hvem har opskriften på det ideelle liv? Dette og meget andet spørges der om i denne helt nye danske komedie, hvor dybsindigheder og – morsomheder følges ad i skøn symbiose.
Medv.:  Ole Sørensen, Susanne Breuning, Iben Dorner og
Paw Henriksen. Producent: Louise Schouw teater Foto: Baes Foto
Nummererede siddepladser, Teatersalen, Jysk Musikteater Tirsdag, d. 24. marts 2026, kl. 19.30 Varighed: Ca. 120min. inkl. pause

Onsdag d. 1. april kl. 1930 - Them Bibliotek og Medborgerhus
Søndag d. 19.april kl. 15.30 - Den Gamle Biograf i Kjellerup

DER KOMMER ALTID EN SPORVOGN
Stacks Image 1478
 1. april kl. 19.30:
Them Bibliotek og Medborgerhus, Røllikevej 3, 8653 Them
Billetsalg: www.silkeborgbib.dk/ arrangementer, se under Toftebjerg. Tilvalg: Mad kan købes i husets cafe inden arrangementet.
Bordbestilling på tlf. 87221980.
Kontaktperson:
Helle Tidemann: Tlf. 23417622 E-mail: helletide@gmail.com
Stacks Image 1482
 19. april kl. 15.30:
Den Gamle Biograf, Vestergade 3, 8620 Kjellerup
Billetsalg: www.dengamlebio.dk
Tilvalg: Kaffe med sødt 50 kr.
Kontaktperson:
Rasmus Viuff: Tlf. 20911712 E-mail: viuff@mja.dk
Stacks Image 1476

Flagermusen
Fredag den 10. april 2026 kl. 19.30 Teatersalen
Stacks Image 1499

– operetten over dem alle
Det er den eviggrønne klassiker om folk som os: forkælede, selvoptagede mennesker som går og keder sig i deres overflodsliv. Handlingen er rykket fra 1870érne til 1980érnes Danmark – en dekadent tid med højt hår, Rolexure og tequila sunrise i whiskybæltet, med rejecocktail, lørdagskylling og støttepermanent i frikadellebæltet og med de utilpassede unges punkkultur på stenbroen. Operetten synges på dansk af 6 af landets bedste operasangere.
Medv.:  Philippa Cold, Mette-Maria Øyen, Stina Schmidt, Mathias Hedegaard, Joachim Knop, Fritjof Fuglesang og Jacob Beck Producent: Nontardar Foto /grafik: Jacob Christian Hansen /Stina Schmidt
Nummererede siddepladser, Teatersalen, Jysk Musikteater Fredag, d. 10. april 2026, kl. 19.30 Varighed: Ca. 120min. inkl. pause

Meter i Sekundet
Fredag den 1. maj 2026 kl. 19.30
Stacks Image 1417

– baseret på Stine Pilgaards bestseller 
Hun er bypige, først i 30´erne med sød kæreste, dejlig lejlighed og nyfødt baby. Det hele spiller. Men det  bliver vendt på hovedet, da kæresten Rasmus fortæller at han har fået job som lærer på en højskole i Velling! En lille flække ved den jyske vestkyst, hvor græsset står vandret i blæsten, og hvor sætningerne er få og korte. Hvordan skal hun, som elsker ord, fungere i det samfund? I forestillingen inviteres alle til et komprimeret musikalsk højskoleophold i Velling. Vi møder Vellingboerne, den vilde hotelejer Krisser, den tålmodige kørelærer, parkerings-Peter og mange andre.
Medv.: Karla Rosendahl, Joachim Bach Rosendal, Rikke Westi, Tom Jensen, Ida Mia Appel m.fl. Kapelmester Jacob Lindbirk og 3 musikere Producent:  Folketeatret
Nummererede siddepladser, Teatersalen, Jysk Musikteater Fredag, d. 1. maj 2026, kl. 19.30 Varighed: Ca. 145min. inkl. pause